At vandre på Sardinien betyder, at du skal træffe et valg. Enten vælger du kyststier, der ender ved skjulte vige. Eller også vælger du bjergstier, der klatrer gennem Middelhavets vildeste terræn. Øens indre, Supramonte, er en labyrint af dybe kalkstenskløfter og stenegeskove. Samtidig skjuler kystlinjen strande, som du udelukkende kan nå til fods. Denne rejseguide dækker de 15 bedste stier opdelt efter område. Du får også de praktiske detaljer, du behøver, inden du snører vandrestøvlerne. Leder du efter ting at gøre i naturen, er dette dit perfekte udgangspunkt.
Det sydlige Sardinien: bedste vandreture og ting at gøre
Den sydlige del af øen tilbyder det nemmeste startpunkt for vandrere. Her finder du flere stier, som kan nås på under en time fra Cagliari. For et bredere overblik over området ud over vandreture, kan du læse vores guide til det sydlige Sardinien.
Sella del Diavolo
Længde: 3 km tur-retur. Sværhedsgrad: let. Rutetype: ud og tilbage. Startpunkt: Calamosca-stranden, Cagliari.
Dette er sandsynligvis den mest tilgængelige vandretur på øen. Stien starter lige bag Calamosca, en af Cagliaris bystrande. Den klatrer op til Djævelens Sadel, et klippefremspring med udsigt over Cagliaribugten og Poetto-stranden. Det tager cirka to timer tur-retur. Terrænet er nogle steder ujævnt. Ordentlige sko hjælper gevaldigt, selvom selve turen er kort. Familier går denne rute regelmæssigt, og den fungerer fremragende året rundt. Den er hurtig nok til vinterens kortere dage og kort nok til, at sommervarmen sjældent bliver et problem.
Der er ingen drikkefontæner langs vejen. Tag dit eget vand med. Du kan købe flasker i kioskerne ved Calamosca-stranden, inden du starter.
Den romerske vej til Su Cordolinu
Længde: ca. 14 km tur-retur. Sværhedsgrad: let. Rutetype: ud og tilbage. Startpunkt: Pinus Village, nær Chia.
En let og bred sti. Den følger en gammel romersk vej langs kysten fra Pinus Village, cirka en times kørsel fra Cagliari, ud til den lille ø Su Cordolinu. Regn med omkring fire timer frem og tilbage. Turen tager længere tid, hvis du stopper for at spise på stranden. Stien er bred nok til cykler. Du kommer med sikkerhed til at dele den med cyklister.
Når du når Su Cordolinu, fører en stejlere nedstigning til en lille strand. Ved lavvande kan du gå over til selve øen. Der er ingen kiosker langs ruten, så pak mad og vand til hele udflugten.
Fra Cala Cipolla til Tuerredda
Længde: ca. 18 km tur-retur. Sværhedsgrad: let til moderat. Rutetype: fra punkt til punkt, bedst med to biler. Startpunkt: Cala Cipolla, nær Chia.
En times kørsel fra Cagliari bringer dig til Cala Cipolla. Dette er startpunktet for en kyststi, der ender ved Tuerredda, som er en af Sardiniens mest kendte strande. Langs vejen passerer du Capo Spartivento. Det er et tidligere fyrtårn, som nu er omdannet til et boutiquehotel. Du passerer også to strande, Pedra Longa og Cala Antoniareddu, der ikke kan nås med bil.
Ruten varierer fra let til moderat. Klatringen nær det gamle observatorium er den absolut hårdeste strækning. Da det ikke er en sløjfe, planlægger de fleste vandrere nøje. Enten sørger man for to biler med én i hver ende. Eller også tilmelder man sig en guidet tur, hvor transport tilbage er inkluderet.
Fra Masua Pan di Zucchero til Cala Domestica
Længde: 12 km én vej, 24 km tur-retur. Sværhedsgrad: udfordrende. Rutetype: fra punkt til punkt. Startpunkt: Masua Pan di Zucchero.
Med 12 km hver vej er dette en af de mere tekniske stier på øen. Den starter ved Masua nær klippeformationen Pan di Zucchero og ender ved Cala Domestica, en vig formet som en lille fjord. Nogle steder snævrer stien ind til knap 50 centimeter og løber langs klipper gennem tæt middelhavskrat.
Mange vandrere foretrækker at tage med en guidet gruppe i stedet for at gå alene. Det skyldes terrænet og den rige minehistorie langs ruten. Området omkring Nebida og Masua er fyldt med nedlagte miner fra Sardiniens industrielle fortid. Et højdepunkt er Porto Flavia, en tunnel hugget direkte ind i klippen for at laste mineraler om bord på skibe. Det er værd at afsætte ekstra tid til at udforske den. Cala Domestica ligger under en bakke toppet af et spansk vagttårn, med klitter og resterne af en gammel minejernbane bag stranden. Der er ingen faciliteter på stien. Bær alt, hvad du har brug for.
Is Cannoneris
Længde: ca. 4 km til toppen af Punta Sebera. Sværhedsgrad: let til moderat. Rutetype: ud og tilbage. Startpunkt: Is Cannoneris naturreservat.
For noget lidt blidere, sæt kursen mod Is Cannoneris. Det er en af de ældste egeskove i Europa, beliggende i sydvest tæt på grænsen til Sulcis. Skoven forbliver i skygge selv midt på sommeren. Dette gør den til et af de bedre alternativer for familier med børn. Der er en reel chance for at spotte geder eller den indfødte sardinske hjort undervejs. Belønningen på toppen er Punta Sebera i 979 meters højde, hvorfra udsigten strækker sig over hele Sulcis-regionen.
I nærheden ligger vandfaldene Sa Spendula ved Villacidro, som er et godt supplement til den samme dag. Stien dertil er nem på den første halvdel og klatrer derefter støt til Monte Margiani på omkring 900 meter. En svømmetur under vandfaldene er belønningen til sidst. Dette forudsætter dog, at vandstanden tillader det, da strømmen falder mærkbart i sensommeren.
Det centrale Sardinien: aktiviteter og bjergruter
Det centrale Sardinien bygger øens ry for seriøs vandring. Supramonte-massivet er hjertet i den region, vi dækker i vores guide til det centrale Sardinien. Forvent dybere kløfter og længere anmarcher. Stierne her belønner i den grad en fuld dags indsats.
Gorropu-kløften
Længde: 8 til 14 km tur-retur afhængig af startpunkt. Sværhedsgrad: udfordrende. Rutetype: ud og tilbage. Startpunkt: Genna ‘e Silana-passet eller Rifugio Gorroppu, nær Dorgali.
Gorropu beskrives ofte som en af de dybeste kløfter i Europa, og en tur gennem den gør påstanden fuldt ud troværdig. Der er to hovedruter. Den stejlere sti fra Genna ‘e Silana-passet og den mere flade sti, der starter nær Dorgali ved parkeringspladsen Rifugio Gorroppu. Begge tager mellem seks og otte timer tur-retur afhængigt af tempoet.
Der kræves en lille entré, når du når kløftens bund. Der er ingen vandkilder ud over parkeringspladsen. Planlæg derefter. Klippevæggene rejser sig mere end 400 meter over flodlejet. Mikroklimaet indeni understøtter gamle træer, som du ikke ser andre steder på øen. Gorropu ligger i udkanten af den større Gennargentu National Park (in inglese). Det er det perfekte valg, hvis du vil forlænge din tid i bjergene ud over selve kløften.
Cala Goloritzé
Længde: ca. 7 km tur-retur. Sværhedsgrad: moderat til udfordrende. Rutetype: ud og tilbage. Startpunkt: Su Porteddu parkeringsplads, Golgo-plateauet, Baunei.
Dette er velsagtens den mest fotograferede vandretur på Sardinien, og det er med god grund. Stien starter ved Su Porteddu på Golgo-plateauet og går cirka 3,5 km ned til en strand med en naturlig stenbue og en enorm kalkstenssøjle. Nedstigningen tager omkring en time. Turen op tager nærmere halvfems minutter, da det går opad hele vejen.
Adgangen til vigen er stramt reguleret. Du skal booke din plads i forvejen via appen Heart of Sardinia. De lokale myndigheder indførte denne regel for at beskytte stranden, som blev erklæret et nationalt monument i 1990’erne. Der er ingen faciliteter på selve stranden, kun en lille kiosk nær parkeringspladsen. For at få hele billedet, inklusiv tips ud over selve vandreturen, læs vores komplette guide til Cala Goloritzé.
Nuraghe-landsbyen Tiscali
Længde: ca. 6 km tur-retur fra Lanaitho-dalen. Sværhedsgrad: moderat. Rutetype: ud og tilbage. Startpunkt: Lanaitho-dalen, nær Oliena eller Dorgali.
Ikke langt fra Dorgali klatrer denne sti gennem egeskov mod en skjult hule inde i selve bjerget. Her ligger ruinerne af en gammel nuraghe-bosættelse helt uforstyrret. Selve byen Dorgali er et stop værd før eller efter turen. Vores guide til Dorgali (in inglese) dækker byen mere indgående. Bosættelsen dateres tilbage til bronzealderen. Stedets ekstreme isolation, som kun kan nås til fods, er netop grunden til, at ruinerne overlevede næsten intakte. Stien er ikke altid tydeligt markeret. Redningshold rykker oftere ud her end på bedre skiltede ruter, så en lokal guide er et fornuftigt valg, hvis du ikke er erfaren.
Cala Luna
Længde: ca. 14 km tur-retur. Sværhedsgrad: moderat til svær. Rutetype: ud og tilbage, eller én vej med færge om sommeren. Startpunkt: Cala Fuili, nær Cala Gonone.
Denne rute starter fra Cala Fuili, en kort gåtur fra Cala Gonone. Den 7 km lange sti følger kysten gennem skov og klipper til Cala Luna, en af de mest ikoniske strande i Oroseibugten. Terrænet bliver meget ujævnt efter regn. Der er absolut intet vand undervejs, så du skal medbringe alt.
Om sommeren forbinder en lille færge Cala Luna tilbage til Cala Gonone mod et mindre gebyr. Dette sparer dig for returvandringen, hvis du hellere vil bruge tiden på stranden. Vores fulde guide til Cala Luna fortæller mere om selve stranden, og hvordan du kan kombinere den med en bådtur langs Golfo di Orosei.
Cala Mariolu
Længde: varierer afhængigt af startpunkt, typisk 10 km eller mere tur-retur. Sværhedsgrad: udfordrende. Rutetype: ud og tilbage. Startpunkt: Golgo-plateauet, Baunei.
Cala Mariolu nås fra det samme område som Cala Goloritzé. Den betragtes som en af de mere krævende strandvandringer i Oroseibugten, både på grund af afstanden og terrænet, der visse steder byder på løse sten. Den belønner dog indsatsen med en strand af hvide småsten og turkisblåt vand. Stranden bliver sjældent overfyldt, netop fordi den er så svær at nå til fods. Mange vandrere kombinerer turen med en bådrejse tilbage fra Cala Gonone eller Santa Maria Navarrese i stedet for at gå hele vejen retur. Se vores guide til Cala Mariolu for detaljer om bådalternativet.
Det nordlige Sardinien: natur og kystvandring
Det nordlige Sardinien bytter dybe kløfter ud med granitkyster og fredede øer. Det er de samme landskaber, vi udforsker i vores guide til det nordlige Sardinien.
Punta Giglio og Porto Conte
Længde: 4 til 8 km afhængigt af ruten. Sværhedsgrad: let til moderat. Rutetype: ud og tilbage eller rundtur. Startpunkt: Porto Conte regionale park, nær Alghero.
Porto Conte regionale park nær Alghero har fem markerede stier. De fører alle mod Punta Giglio, som er et fantastisk udsigtspunkt over bugten. Vores guide til Alghero (in inglese) dækker kystlinjen, hvis du ønsker at bo i nærheden. Ruterne her er godt skiltet og tager i gennemsnit halvfems minutter. Nogle af stierne snor sig forbi forladte militærinstallationer frem for ren natur, alt afhængigt af hvilken du vælger.
Asinara Nationalpark
Længde: fra 3 km til 18 km afhængigt af stien. Sværhedsgrad: let til moderat. Rutetype: mest ud og tilbage. Startpunkt: Fornelli eller Cala d’Oliva, som nås med færge.
Ud for øens nordlige spids ligger Asinara. Den kan nås med færge fra Porto Torres eller Stintino. Engang var dette en frygtet fængselsø, men den blev gjort til nationalpark i 1997. I dag overnatter kun parkbetjente og en håndfuld gæster her. Vilde æsler, vildsvin og den indfødte hjort strejfer frit omkring. Vandrestierne spænder vidt. Fra en kort tre kilometers gåtur til Castellaccio-ruinerne til en 18 km kystvandring mod fyrtårnet ved Cala d’Arena. Den Hvide Æselsti og Mindestien, som passerer steder knyttet til øens mørke historie som højsikkerhedsfængsel, er to fremragende mellemlange muligheder, hvis du kun har en enkelt dag. Vores komplette guide til Asinara dækker færgetider og steder at sove på øen.
Capo Testa og Månedalen
Længde: ca. 6,5 km. Sværhedsgrad: moderat udfordrende. Rutetype: rundtur. Startpunkt: Capo Testa, nær Santa Teresa di Gallura.
Nær Santa Teresa di Gallura finder du Capo Testa. Granitformationerne gav området kælenavnet Månedalen for årtier siden, da hippier kortvarigt indtog stedet. Længe før dette brød romerne sten her. Rundturen blander små strande med en storslået panoramaudsigt mod Korsika. Du passerer det spanske vagttårn Longosardo undervejs. En stor del af stien er håndterbar for aktive familier, men nogle sektioner kræver let klatring over granitblokke. Drop sandalerne, for granitten bliver farligt glat tæt på vandet. For mere information om selve byen, se vores guide til Santa Teresa di Gallura (in inglese).
Langdistancevandringer på Sardinien
Hvis en enkelt dag er for lidt, har Sardinien tre ekstreme langdistanceruter, du bør kende til. Ingen af disse er spontane tilføjelser til en badeferie. De kræver grundig planlægning, den rigtige årstid og i de fleste tilfælde logistikstøtte udefra.
Selvaggio Blu anses bredt for at være Italiens hårdeste rute. Det er syv dage og 45 km langs østkysten fra Pedra Longa til Porto Cuau. Stien følger farlige hyrderuter over klipper og skov, og nogle sektioner kræver decideret klatreudstyr. Forsøg ikke dette uden organisatorisk støtte eller en licenseret guide.
Sentiero Sardegna er øens strækning af den store Sentiero Italia. Den løber hele vejen fra Santa Teresa di Gallura i nord til Castiadas i syd. At gå det hele tager mindst tre uger, men de fleste plukker blot en bestemt sektion ud.
Cammino di Santa Barbara er en cirkulær rute på 386 km gennem Sulcis Iglesiente-regionen i sydvest. Den er opdelt i 24 etaper på cirka 16 km hver, som kombinerer grusveje med besøg i gamle minebyer og arkæologiske steder.
Ting at gøre på vandreturen: guidede ture og udflugter
Flere af stierne ovenfor er langt mere sikre med en lokalkendt guide. Dette gælder især de ruter, der mangler en tydelig sløjfe eller har vanskelig navigation. Her er seks guidede oplevelser, der er værd at booke på forhånd.
- Book den guidede vandretur i Gorropu-kløften. En heldagstur ind i kløften med lokal guide. Opsamling fra Orosei eller Dorgali er inkluderet.
- Book vandreturen til Cala Goloritzè. En sikker nedstigning fra Baunei, hvilket er særdeles praktisk, hvis du vil undgå besværet med bookingsystemet på egen hånd.
- Book vandreturen til Tiscali. Transport er inkluderet. Guiden fører dig gennem egeskoven og direkte ind i hulen med oldtidsbyen.
- Book vandreturen i Porto Conte. En smuk rundtur nær Alghero, der afsluttes med en lokal aperitif og udsigt til Capo Caccia.
- Book vandreturen til Djævelens Sadel. Få hele den historiske kontekst om Cagliaris gamle og moderne landemærker.
- Book vandreturen til Cala Coticcio. Langt mod nord på øen Caprera finder du denne strand, der ofte kaldes for det sardinske Tahiti.
Transport: billeje for en gnidningsløs rejseguide
De færreste af stierne ovenfor er rundture. Det er præcis den detalje, folk oftest undervurderer. Du har enten brug for to biler, du må acceptere en meget lang gåtur tilbage, eller du må booke en guidet tur med indbygget transport.
Startpunkterne ligger spredt over hele øen. Den offentlige transport når sjældent frem til disse steder. Busserne på Sardinien forbinder byer med byer, ikke byer med vandrestier dybt inde i naturen. En lejebil gør din ferie uendeligt meget mere praktisk. For generel planlægning dækker vores rejsetips til Sardinien alt om at komme rundt på øen.
Planlægger du at gå fra Cala Cipolla til Tuerredda? Så bør du leje to biler eller en guide. En enkelt lejebil fungerer til gengæld fremragende for alle de ruter, der går frem og tilbage, hvilket dækker de fleste af de kortere ture.
- Sammenlign billeje i Cagliari her
- Sammenlign billeje i Olbia her
- Sammenlign billeje i Alghero her
- Søg efter billeje på hele Sardinien
Hvor du kan sove i nærheden af stierne
Da de fleste Supramonte-ture samler sig omkring Baunei og Cala Gonone, giver det langt mest mening at etablere sin base der. Dagsudflugter fra Cagliari eller Olbia bliver hurtigt alt for udmattende.
- Book House Mare & Supramonte i Baunei. En praktisk lejlighed med eget køkken og fremragende bjergudsigt. Den perfekte base for turene på Golgo-plateauet.
- Book Hotel Pranos Turismo Rurale i Cala Gonone. Et landligt hotel med pool, der ligger perfekt placeret nær startpunkterne for Cala Luna.
- Book Hotel Nettuno i Cala Gonone. Et familiedrevet og budgetvenligt hotel kun 200 meter fra havet.
Fokuserer din plan på de sydlige stier i stedet? Så holder en base i Cagliari de bedste ruter inden for en times kørsel. For mere om overnatning i hovedstaden, læs vores guide til ting at gøre i Cagliari (in inglese).
Vigtigt udstyr til vandring på Sardinien
Intet er overladt til tilfældighederne her. Glem alt om jævnlige vandfontæner, kiosker eller skygge. Det udstyr, du bærer med dig, er afgørende.
- Robuste vandrestøvler med ankelstøtte. Terrænet er skarpt og består af løs kalksten eller granit. Sandaler er farlige, selv på kortere ture.
- Meget mere vand, end du tror er nødvendigt. Minimum en liter per person til en to timers gåtur. To til tre liter for alt over fire timer i de varme måneder.
- Solbeskyttelse. Hat, solcreme og stærke solbriller. Mange kyststier og kløfter, herunder Gorropu og Tiscali, giver præcis nul trædække.
- Flere lag tøj til kyststierne. Vinden tager utrolig hårdt fat på Capo Testa og Sella del Diavolo, selv midt på højsommeren.
- Et downloadet offlinekort. Mobilsignalet forsvinder fuldstændig nede i Gorropu og hen over store dele af Supramonte.
- Kontanter i små sedler. De er guld værd, hvis du skal betale parkeringsgebyrer eller entré til naturparkerne.
Det bedste tidspunkt at vandre på Sardinien
Foråret, fra marts til maj, er ganske enkelt fantastisk. Det samme er det tidlige efterår i september og slutningen af oktober. Temperaturerne forbliver håndterbare, naturen er grøn, og dagslyset varer længe nok til heldagsture.
Sommeren er ikke forbudt, men den kommer med en seriøs ulempe: ekstrem varme. Stierne, der slutter ved en strand, såsom Cala Goloritzè eller Cala Mariolu, er sliddet værd. Du kan jo køle af ved målstregen. Indlandsruter som Tiscali er til gengæld farligt barske i juli og august. Temperaturerne klatrer rutinemæssigt over 30 grader helt uden skygge.
Vinteren fungerer fint til korte kystvandringer som Sella del Diavolo. Dagslyset svinder dog ekstremt hurtigt, så længere ruter er stort set umulige at klemme ind på en enkelt dag.
Det lokale perspektiv: Hvad vi sardiniere mener
Vi vokser op med at gå i disse bakker. Visse ting bliver brutalt åbenlyse, når man har erfaringen.
Vinden betyder meget mere, end de fleste turister forventer. Maestrale-vinden fra nordvest og Scirocco-vinden fra syd rammer begge bjergryggene blytungt. Særligt omkring Capo Testa. På en helt stille dag nede på stranden kan vinden oppe på 300 meters højde slå dig fysisk ud af balance. At tjekke vejrudsigten er aldrig frivilligt. Det er basal overlevelse.
Mangel på vand og fraværet af skygge er de to ting, der straffer flest mennesker. De fleste indlandsruter har ingen fontæner, når du forlader parkeringspladsen. En augusteftermiddag på kalksten kan føles brutal, selv for os lokale. Vi planlægger konsekvent uden om varmen. Vi starter tidligt og har en dyb respekt for, hvor hurtigt solen brænder igennem efter klokken 11.
Mange af Sardiniens bedste stier blev desuden aldrig bygget til turisme. Selvaggio Blu følger livsfarlige ruter, som hyrder brugte. Mine-stierne omkring Masua blev hugget ud af arbejdere. Dette forklarer i høj grad, hvorfor de føles så grove og ufremkommelige. Entrégebyrerne i Gorropu finansierer udelukkende naturbevarelse. Accepter den lille omkostning uden brok, for pengene går til et godt formål.
Fordi stierne næsten aldrig er sløjfer, går vi sjældent alene. To biler eller en organiseret guide med transport er simpelthen reglen her. Det er ikke en ulempe, man skal forsøge at omgå.
Ofte stillede spørgsmål om vandring på Sardinien
Hvad er den mest berømte eller udfordrende vandretur på Sardinien?
Selvaggio Blu, en syv dage lang rute på 45 km langs østkysten nær Baunei (in inglese). Den anerkendes bredt som Italiens hårdeste vandretur. Den kræver reb og klatreerfaring.
Findes der nemme vandreture, som passer til familier og naturelskere?
Ja. Sella del Diavolo, den romerske vej til Su Cordolinu og Is Cannoneris tilbyder alle skygge, ro, moderate afstande og velmarkerede stier for børn.
Kan jeg vandre til arkæologiske udgravninger ude i naturen?
Absolut. Turen til den nuragh-landsbyen Tiscali (in inglese), skjult inde i et bjerg, er et fantastisk valg. Her kombineres økoturisme, natur og historie perfekt i samme gåtur.
Behøver jeg en bil for at tage på vandretur på Sardinien?
I praksis, ja. Busserne når stort set aldrig frem til startpunkterne dybt inde i naturen. En lejebil eller en guidet tur med transport er fuldstændig afgørende.
Hvornår er det bedste tidspunkt for friluftsliv og udendørsaktiviteter?
Foråret og det tidlige efterår er suverænt bedst. Sommeren fungerer udelukkende til ture, der ender i havet, på grund af den intense varme. Vinteren byder på fred og ro, men dagslyset er meget kort.
Er det sikkert for turister at vandre på Sardinien?
Ja, så længe du holder dig strengt til stien. Medbring nok vand og tjek altid vinden på forhånd. Tiscali og Selvaggio Blu har flest redningsaktioner, men det skyldes uklar navigation og at folk farer vild, snarere end afstanden.
Skal jeg booke billetter på forhånd for at beskytte miljøet?
For Cala Goloritzé er svaret ja. Adgangen er stramt reguleret for at sikre naturens bæredygtighed. Du skal bruge appen Heart of Sardinia. Andre stier kræver normalt ingen bestilling, medmindre du hyrer en lokal guide i højsæsonen.
Kilder: Sardegna Turismo (Sardiniens officielle turistråd), Baunei kommunes officielle turisthjemmeside, Asinara Nationalpark, Heart of Sardinia bookingplatform.
